Nej, hun er ikke lavet af masker, men hun kommer med alligevel. Den lille ugle med de mange farver.
Hun er lavet for at lyse op på en grå dag for et menneske jeg sætter stor pris på i min hverdag.
Lille Farveklat er lavet med udgangspunkt i en skabelon fra Panduro Hobby og tilsat en rest farvestrålende perler til ophæng.
Uglens er lavet i bomuldspoplin fra Stof2000 og øjne og næb er lavet af filtrester, syet på med knaphulssting. Jeg forsøgte mig med tekstillim, men det holdt ikke. Og generelt er min erfaring, at filt sluger mere lim end mine egne unger sluger saftevand. Så kan man sætte filt fast med andet end lim er det en fordel.
En glad lille idé til en nøglering, en maskot til skoletasken el.a.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar