Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

mandag den 17. december 2012

Hva' så?

Nye nøgler kræver da ny nøglering!

Også selvom det egentlig slet ikke var det, jeg skulle lave i eftermiddag. Hæklede små blomster i bomuldsgarn, små kunstblomster fra Søstrene Grene og "sølv"-perler syet sammen med sytråd.

Opskriften på de hæklede blomster lægger jeg på ved lejlighed - i dag var det jo slet ikke det her jeg skulle lave. Det var bare ikke muligt at lade være...

Nøglering med hækledeblomster

onsdag den 31. august 2011

Hæklet bolero med blomsterblonde













Jeg kan lige så godt smække svesken på disken: Jeg er fan af Garnstudios DROPS design! Jeg elsker konceptet med gratis opskrifter, online instruktionsvideoer, at jeg får lov til at være med til at stemme om næste sæsons kollektion - ja, sidste gang kunne jeg enda foreslå navne til de enkelte modeller - og alt det andet nyttige jeg finder på deres hjemmeside.

Efter at have brugt timevis aften efter aften på at hyggekigge DROPS' modeller, gå til og fra, bestemme mig og ombestemme mig, så forekommer det mig frygteligt old-school at skulle sidde, ofte med lidt for meget overtøj på og med en bus jeg skal nå, i garnforretningen og bladre opskriftshæfter igennem, for derefter at skulle købe garn for at få lov at købe et opskriftshæfte. Er tiden ikke løbet fra den slags?

Uanset, så faldt jeg pladask for Delight-garnet da det kom frem for et par sæsoner siden. Og det er drøjt. Kun 4 nøgler á 50 g gik der til boleroen her. De changerende farver gør, at den kan bruges til et større udvalg af garderoben - og så ser det jo godt ud.

Den er forholdsvis nem at hækle, og det gik også stærkt. Her er et enkelt billede fra processen - det nåede jeg dog at få taget før den var færdig :-) Og så et par stykker af den færdige bolero.

Opskriften kan du finde her.


DYI bolero - værs'go at sy sammen...

...and done!