Hva' så?

Nye nøgler kræver da ny nøglering!

Også selvom det egentlig slet ikke var det, jeg skulle lave i eftermiddag. Hæklede små blomster i bomuldsgarn, små kunstblomster fra Søstrene Grene og "sølv"-perler syet sammen med sytråd.

Opskriften på de hæklede blomster lægger jeg på ved lejlighed - i dag var det jo slet ikke det her jeg skulle lave. Det var bare ikke muligt at lade være...

Nøglering med hækledeblomster

Tørklæde i fastmasker med løkkekant

I en bog, jeg ikke længere kan huske hverken titel eller forfatter på fandt jeg opskriften på tørklædet her.

Hæklet så smalt som dette - og ikke mindst med effekttråd i guld eller sølv - udgør det et helt lille lunt smykke.

Her er løkkekanten lavet i mohairgarn, ligesom tørklædets inderste kant har fået en afsluttende række i samme bløde garn. Mohairgarn er let og luftigt og egner sig derfor godt til løkkekanter.

Den eneste løkkekantinstruktion, jeg kan finde på nettet er fra Garnstudio (igen, men det er altså en ren skatkiste). Jeg mener dog, at jeg først hæklede en luftmaskesnor i tørklædets endelige længde, derefter brugte jeg en lille lineal som jeg viklede garnet tre gange omkring (på den korte led) og samlede de tre løkker med en fastmaske i luftmaskesnoren - og sådan gjorde jeg luftmaskesnoren ud. Giver det mening?

Resten af tørklædet er hæklet i fastmasker med forskellige typer garn. En oplagt mulighed for at få brugt garnrester.

Tørklædet her er forholdsvis nobelt i afdæmpede farver i samme toner. Men tænk, hvor anderledes et udtryk du kan give det med et mere sprælsk farvevalg.

Tørklædet vil sno sig. I hvertfald når det er så smalt som dette. Men det er nu også en meget fin effekt:

Hæklet cape af islandsk uld


Uden for garnforretningen i Nykøbing står der, som der gør udenfor de fleste garnforretninger, et antal kurve med diverse forskellige garner. Men udenfor lige præcis denne garnforretning står der jævnligt en kurv med islandsk uld i fed á (vist nok) 200 g.

De ligger der, store og gode, og indbyder til at man finder på noget at bruge dem til. Først blev der til en strikket sjælevarmer i perlestrik med hæklet tungekant, og så stod jeg der med en rest af ca. 1½ fed.

Hæklet cape af islandsk uld

300 g af det forholdsvis tykke garn er for lidt til en poncho, og ulden er for kras til et tørklæde. Men i "På nåle og pinde" fra Politikens forlag, fandt jeg denne model, designet af Lene Holme Samsøe. I bogen hedder den "Turkis cape". Her på bloggen hedder den "Rosa cape".
Hver af de fem blomsterfirkanter tager ca. den tid jeg gider at hækle på en almindelig aften, og kanten rundt er gjort på en køretur fra Mors til Trekantsområdet. Så det er et hurtigt projekt. Og med det forholdsvis åbne blomstermønster er det også et økonomisk projekt, dvs. man får meget cape for lidt garn.

Der er kun et lillebitte nøgle af garnet tilbage. Jeg har tænkt mig at hækle en blomst og måske filte den, sætte den på en broche-nål og bruge den til at hæfte capen sammen foran.

Her ses mønstret tættere på:

Detalje fra Lene Holme Samsøes cape

Blodtørstige pirater

Nu vi er ved billederne, så skal I også lige se de blodtørstige pirater fra Panduros rodekasse:

Vilde sørøvere til drengeværelset

Det er vist nærmest minimalisme... men det er sådan set fint på et børneværelse, som hurtigt bliver fuldt af småting og tusind detaljer.

Rammerne er fra Søstrene Grene og baggrundsfarverne er lavet med hobbymaling fra Panduro Hobby, en rest fra et materialesæt.

Det var godt nok nemt, og de pynter!

Ønskebilleder

I en rodekasse under sidste års januarudsalg lå en stor blanding krydsfinérfigurer med klæbemærke bagpå. Der var rummænd, pirater, biler og forskellige dyr. En idé opstod og jeg hjembragte en abe, en løve, en ugle og tre pirater.

Og nej, det har intet med masker at gøre, men forhåbentlig kan det give lidt inspiration.

Dyrene har fået lov til at stå for fremtidsønsker for min yngste søn (jeg kan ærlig talt ikke huske, om det noget jeg udtænkte mens jeg havde hænderne dybt begravet i udsalgskassen, eller om det var sådan en "nååh ja, det kunne det jo være"-ting, der dukkede op senere).

Men altså:

Denne lille abe står for ønsket om gode venskaber
(og måske også lidt, at han aldrig glemmer glæden ved at lege).

Denne barske løve står for ønsket om mod og styrke



Og uglen står for ønsket om at alle hans erfaringer
må føre til først klogskab og siden visdom.
(Man ser tydeligt, at dette er en meget viis ugle)

 Disse billeder var til mindstemand på 3 år. I dag har jeg købt lærreder til næste fyr i rækken, som skal have de japanske tegn for "venskab", "mod" og "visdom" skrevet med guldskrift på sort baggrund. Og han skal efter sigende selv hjælpe til. Det er weekendens projekt. Lad os se, hvor langt vi kommer.

Skal vi flette...

Der strøg julen så forbi! Og jeg må igen erkende, at julen først og fremmest er børnenes fest.
Nå, men det her er jo en strikke-hækle-blog, så her er mit førjulsprojekt: Et flettet tørklæde i julefarver, lavet af restegarn.

Det er blevet en kende kort. Det er utroligt, så meget mere, der skal lægges til længden når man fletter. Jeg har ikke helt fundet størrelsesforholdet endnu. Måske kan det googles. Men vær sædeles gavmild når du måler op!


Flettet tørklæde

Tørklædet består af forskellige garner og effektbånd. Garnerne er enten flettet eller snoet enkeltvis først. Her er det en kunst at måle de rette længder garn af! Materialerne fordeles i 3 lige store bunker, flettes og bindes sammen forneden. Her med silkebånd som jeg bl.a. har klippet ud af nyt tøj når det kommer fra butikken.

Det her var prototypen. Jeg har blå og grønne garner der skal bruges til et længere og bedre flettet halstørklæde. Senere.

Halsedisse til en elefant

"Hvad er det?", spurgte min svigermor, da hun så det kæmpestore strikketøj omkring rundpinden. "En halsedisse", svarede jeg sandfærdigt. "Haha, det må da mindst være til en elefant!". Så det hedder den nu: Min elefandisse.

En halsedisse til en elefant?

Det startede alt sammen den dag, jeg skulle rydde op i mit restegarn. Min garnkurv gemmer masser af restegarn, både fra mine egne projekter og fra min mors og svigerindes. Jeg er ikke helt klar over, fra hvem jeg har arvet det lækre bløde mørkegrå Incawool fra Hjertegarn, men med et nøgle af det i den ene hånd og KidSilk fra Drops i den anden vidste jeg, at noget stort (og blødt) var på vej!

Jeg vidste også, at det skulle blive til en stor halsedisse som man kan lægge to gange om halsen. Jeg gik ind i "Basisopskrifter" på Garnstudios hjemmeside og fandt grundopskriften hér. Den strikkede jeg med dobbelt garn (Incawool og KidSilk) til der ikke var mere KidSilk tilbage.

Men halsedissen var ikke høj nok endnu, og jeg var ikke villig til at købe mere KidSilk garn til noget der skulle forestille at være et restegarnsprojekt. Så jeg besluttede at hækle en bort af ren Incawool. Jeg gik på jagt på Garnstudios hjemmeside og fandt denne hæklede kant, hvoraf jeg brugte de yderste 4 omgange (minus picotkanten). Til øverste kant, som jeg har lavet smallere, brugte jeg kun bortens første og sidste omgang.

Hæklet kant med sølvtråd i yderste omgang

Åh jo, blandt restegarnet var også en sølvtråd der er strikket ind i 3 omgange løst fordelt samt hæklet ind i yderste kant i begge sider. Det er ikke særlig synligt blandt strikmaskerne, men træder udmærket frem i stangmaskerne i de to kanter.


Ét stk. elefandisse, sådan!

Men altså, restegarnsprojekt... Sådan en halsedisse til elefanter kan ikke laves af ét nøgle alene, heller ikke selvom de kommer i nøgler á 100 g. Så jeg måtte ud og købe mere. Nu har jeg så et pænt lille nøgle restegarn. Igen.